Tjen penge med Mange Gode Råd

Efter vi fik afholdt vores forrige konkurrence om AC/DC billetter, har vi gået og puslet lidt med nogle nye tiltag her på siden. Det skyldes at der var rigtig mange deltagere i vores konkurrence, og at der derfor også var mange, som ikke vandt billetter til koncerten. For at tilskynde Jer brugere til at sende os mange flere gode råd, så vil vi nu give Jer muligheden for at få nogle penge ud af det. Hvis du gerne vil i gang med at tjene penge, så start med at læse resten af dette indlæg, og gå derefter ind på siden “Tjen penge”.

Hvordan foregår det?

Måden du tjener penge på er ganske simpel, når først du har fået sat din bruger rigtigt op. Det med opsætningen af brugeren, vil jeg ikke bruge tid på i det her indlæg, i stedet vil jeg henvise dig til denne side: Tjen penge på Mange Gode Råd.

Forestil dig at du er interesseret i at vide, hvordan du kan komme på nettet trådløst. Det kan endda være du går på google og søger efter “trådløst internet”. Hvis Google er gode ved os lige præcis den dag du søger, så vil det første resultat på Google være denne side om trådløst internet på Mange Gode Råd. Du læser måske rådet og beslutter at selvom det faktisk er et godt råd, for dem der ejer en Nokia N95, så er du ikke ejer af sådan en telefon og derfor mangler du stadig en idé til hvordan du kommer trådløst på nettet. Det er så nu du ser annoncerne, de handler alle sammen om at komme trådløst på internettet, de fleste med mobilt bredbånd. Måske klikker du på en af annoncerne, hvis ja, så er der en annoncør, der betaler Google for klikket og Google giver så en del af dette beløb videre til den der har annoncen liggende. Hvis det er dit råd, og du har sat din bruger rigtigt op, så er det dine annoncer, der bliver vist indtil rådet er 12 måneder gammelt. (Husk dog at det er strengt forbudt at klikke på egne annoncer eller at bede andre om at gøre det).

Hvordan tjener jeg mange penge?

Det gør du bedst ved at skrive nogle rigtig gode råd. Du kan selvfølgelig også sende rigtig mange råd ind, men hvis de ikke er særlig gode bliver de formentligt ikke godkendt, da stadig vi godkender alle råd manuelt. Til gengæld har jeg en vejledning til hvordan du ved hvilke råd, der giver den bedste indtjening.

Lad mig præsentere dig for en model jeg kalder 5R, fordi jeg har været så fræk at finde 5 ord, som alle starter med R.

5R-model

Jeg har sat rådet øverst fordi det er det, det hele handler om. Nederst med en streg under har vi resultatet, det er det du gerne vil have skal være så godt som overhovedet muligt. De tre faktorer ind mellem rådet og resultatet, er det du skal gøre noget ved, for at resultatet bliver bedst muligt. Hvis bare én af dem er dårlig, så bliver resultatet dårligere end det kunne have været. Lad mig forklare dem lidt nærmere.

Relevans
Hvis dit råd ikke er relevant for annoncørerne, så kommer der formentligt ikke til at være nogen annoncer på dit råd, som de besøgende har lyst til at klikke på. Det kan sagtens være et godt råd uden at det er relevant for annoncørerne. Se f.eks. dette råd om regler for håndbagage på fly. Rådet er godt, det har god respons og god rangering (det kommer vi til). Desværre er relevansen i bund.

Hvorfor, tænker du måske? Der er jo massere af annoncer for rejseselskaber. Ja, det er skam også rigtigt, men når folk leder efter reglerne for håndbagage, så er det som regel fordi de allerede har købt en rejse, og derfor ikke længere er interesserede i tilbud fra rejseselskaber. Det medfører at andelen af de besøgende der klikker på annoncerne (klikprocenten) er dårlig.

Resultatet er at rådet ikke tjener nogen nævneværdige beløb, til trod for en stor respons og god gangering.

Rangering
Når du søger efter noget på Google, hvor langt kigger du så i resultatlisten? Jeg formoder at jeg ikke tager fejl, når jeg påstår at du som regel besøger et par af de sider, der står i top 5 på den første side af resultaterne. De fleste besøgende på Mange Gode Råd kommer fra Google og andre søgemaskiner, hvis dit råd ikke har særlig god rangering på søgemaskinerne, ja så kommer der ikke så mange besøgende og da det er de besøgende som skal klikke på annoncerne, påvirker det resultatet.

Se f.eks. dette råd om myrebekæmpelse. Relevansen er rigtig god, der er en del annoncer som handler specifikt om skadedyrsbekæmpelse, og en deraf følgende høj klikprocent! Responsen er også god, for vi ved at mange søger efter at slippe af med myrerne i huset (det kommer vi til). Rangeringen er dog ikke særlig god. Det er svært at finde siden når man søger efter “myrebekæmpelse” på Google.

Så selvom klikprocenten er høj, så skal der altså noget rangering til, for at få folk ind på rådet og dermed forbedre resultatet.

Respons
Hvor mange tror du der søger efter “havemøbler”? Færre end der søger efter “havemøbler i plastik”? Nej vel, og hvad så med “plaststole”? Som et eksempel på et råd som både rangerer godt og har relevans, men hvor responsen ikke er så god, der har vi rådet om rengøring af plaststole.

Fordi relevansen er god, altså at annoncerne handler om havemøbler, ja så er klikprocenten god på siden. Rangeringen er også god. De der søger efter “plaststole” har også god sandsynlighed for at finde rådet på Mange Gode Råd. Der er bare ikke særlig mange, der søger efter “plaststole”, og dermed er responsen lav. Når der ikke er særlig mange, der søger efter det som et råd indeholder, så kan rangeringen være nok så god og relevansen være nok så høj, det giver bare ikke et særlig godt resultat.

Responsen er altså også en vigtig del af resultatet.

Hvordan hænger det sammen?
Nu skal du bare høre. Først og fremmest skal du skrive et råd. Hvis dit råd ikke er godt, så godkender vi det ikke, og ergo kommer du ikke til at tjene penge på det. Det skal altså i første omgang overholde vores retningslinjer og være relevant for de besøgende.

Så kommer vi til relevansen. Hvis du kender et råd, så mener jeg ikke, at du skal spekulere på relevansen, så skriv blot rådet. Vil du derimod gerne skrive et råd, men kan du ikke umiddelbart komme i tanke om et, så kan du prøve at forestille hvilke ting, som du ved noget om, der er kommercielt interessante. Du kan evt. prøve nogle forskellige søgeord af på Googles værktøj: https://adwords.google.com/select/KeywordToolExternal
Det giver en god indikation af, hvor mange der annoncerer på givne søgeord. Du kan også foretage en søgning på Google.com, og hvis der er mange annoncører ude til højre, så er det helt sikkert muligt at relevansen bliver i top, hvis du kan skrive et råd, der relaterer til det givne søgeord.

Responsen og rangeringen hænger tit sammen. Hvis der er mange som søger på et bestemt begreb, så er der som regel også en masse konkurrence om at rangere højt på begrebet. Omvendt kan det være rigtig let at rangere på de ting, som ingen rigtig søger efter. Nogen gange kan du være heldig at ramme et begreb som mange søger efter, men som endnu ikke er udnyttet af forskellige hjemmesider, og dermed får du både høj respons og rangering næsten øjeblikkeligt. Der findes dog også nogle måder at forbedre rangeringen på, men det gemmer jeg til et senere indlæg.

Jeg håber at denne lille guide har givet en bedre forståelse for, hvilke mekanismer, der afgør hvilket resultat du vil få på dit råd. Nu handler det bare om at komme i gang med at indsende nogle råd!

Skriv endelig en kommentar, hvis du har spørgsmål.

   

  1 besvarelse

  1.   

    [...] på eksterne sider, som peger på rådet, det giver som regel en bedre placering i søgemaskinerne (altså en bedre rangering), og dermed flere penge. Samtidig giver det en mulighed for flere brugere, som indsender råd, og [...]

Skriv en kommentar