Vind billetter til U2 koncerten i Casa Arena Horsens 16. august 2010

Da vi på Mange Gode Råd hørte, at U2 ville komme til Danmark og spille, var vi slet ikke i tvivl om, at vores brugere skulle have chancen for at vinde billetter til koncerten i Horsens. Da vi gik på nettet lørdag d. 3. oktober var det derfor ikke viljen der manglede, da vi forsøgte at sikre os billetter til koncerten d. 15. august 2010 i Horsens på det nye stadion Casa Arena. Koncerten blev dog udsolgt lynende hurtigt fordi der havde været forsalg på billetterne i U2’s fanklub.

Heldigvis havde U2 åbenbart besluttet sig for at spille en ekstra koncert i Danmark, på baggrund af den store interesse. Vi opdagede derfor hurtigt, at der nu var billetter til ekstrakoncerten. Efter en uhyre lang kamp med billetlugens system, hvor vi fik massere af “Du er nu i kø”, “Ventetid 1 sekund” og “Kunne ikke finde billetter der matchede søgekriterierne”, så lykkedes det at skaffe billetter til koncerten, endda 4 af slagsen.

Vi fik ikke ret meget indflydelse på hvilke pladser vi gerne ville have, der var simpelthen ikke tid til at forsøge sig med specifikke ønsker. De 4 billetter er henholdsvis 2 billetter til siddepladser i sektion 3, som er lige ud for scenen (Det er altså nogle rigtig gode billetter). De sidste 2 billetter er til siddepladser i sektion 31, som ligger et godt stykke væk fra scenen. Hvis du vil se inddelingen til koncerten, så er der et link til et billede hos billetlugen her: Oversigt over sektioner til U2 koncerten i Casa Arena i Horsens

Vi havde håbet på at kunne tilbyde 2 billetter på Mange Gode Råd og 2 billetter på Mange Gode Opskrifter, men idet vi ikke fik lige gode pladser, så har vi valgt at smide billetterne i en fælles pulje for begge hjemmesider, du kan derfor vinde billetterne uanset om du kun har gode råd, kun gode opskrifter eller begge dele.

Den opmærksomme læser ved, at vi allerede har gang i en konkurrence om et rigtig flot vægur fra Timedots. Denne konkurrence kører helt uforstyrret, idet vi starter U2 konkurrencen sideløbende med konkurrencen om væguret. Du optjener altså lodder til begge konkurrencer når du indsender råd!

Det bedste er dog, at hvis du har sat din bruger rigtigt op, så kan du tjene penge imens du deltager i konkurrencerne. Ja, du hørte rigtigt, du får penge for at deltage i konkurrencen, når bare din bruger er sat rigtigt op! I teorien kan det betyde, at én bruger kan løbe afsted med: 1 flot vægur til hjemmet, 2 koncertbilletter til U2 og lommepenge i størrelsesordenen 1.000 – 4.000 kr. (tallet bygger på erfaringer fra de brugere, der allerede er i gang med tjene penge – det afhænger i høj grad af antallet af indsendte råd).

Til slut vil vi da lige opfordre alle til at blive fan af vores side på Facebook: http://www.facebook.com/pages/Mange-Gode-Rad/116335190354
I skrivende stund har vi 74 fans, og vi vil gerne have mange flere! Der er helt sikkert rigtig mange, der godt kunne tænke sig at vide, hvor nemt det er at tjene penge på Mange Gode Råd, og ikke mindst vinde billetter til U2 samtidigt :)

   

  6 besvarelser

  1.   

    u2 er bare for fede.Min mand har i al den tid jeg har kendt ham(som nu er i 9 år) villet ind og høre U2.Men hver gang de er kommet til danmark har der været udsolgt.Nu syns jeg det er ved at være på tide vi kommer ind og hører dem i horsens så vi kan få en kanonfed oplevelse med dem.Vi har 2 børn hvor den ene har været kolikbarn.Så det har været en hård tid men er kommet helskindet igennem.

    rikke bentzon - marts 17th, 2010 kl. 12:05
  2.   

    Hej Rikke

    Hvis du gerne vil vinde billetterne til U2 koncerten kan jeg kun opfordre til at du opretter dig som bruger på http://www.mange-gode-raad.dk og begynder at indsende en masse råd.

    Samtidig har du muligheden for at tjene penge på de råd du indsender, ved at følge vejledningen her http://mange-gode-raad.dk/tjen-penge.html

    Det er altså ren win-win :)

    Fremover vil jeg anbefale at du melder dig in i U2’s fanklub når du hører at de kommer til Danmark, hvis du gerne vil have fingre i nogle billetter. Der er ingen garanti for at du på den måde kan få adgang til en fremtidig koncert, men der er altså noget mindre rift om billetterne i pre-sale end når alle har mulighed for at købe dem.

    Søren Andersen - marts 17th, 2010 kl. 14:19
  3.   

    Nu bliver det jo snart spændende, hvem som løber med billetterne…..

    Hanne Nielsen - juni 13th, 2010 kl. 18:39
  4.   

    Hvornår er det, de heldige vinder skal findes?

    Mette Jensen - juni 15th, 2010 kl. 17:07
  5.   

    Vinderene udtrækkes d. 17. juli 2010

    Søren Andersen - juni 15th, 2010 kl. 17:20
  6.   

    Så er der 2 uger, til den heldige vinder findes……

    Håber at mine 267 lodder er nok, til en fed koncert oplevelse…..

    Hanne Nielsen - juli 3rd, 2010 kl. 23:50

Skriv en kommentar